Beskyttelse til din PC eller Mac – Sophos Home

af | 30. jan 2018 | Sikkerhed

Læsetid: ca. 6 minutter

Bestytter du din PC eller Mac mod virus og malware?

I kender det sikkert alle sammen – du står ude i Bilka, Power eller Elgiganten og er ved at købe en ny computer. Du har lige fundet den maskine du gerne vil have og til den helt rigtige pris. Så går den store dyst omkring mersalg i gang, for computeren tjener de sandsynligvis ikke ret meget på. Hvordan er du forsikret? Kunne du ikke tænke dig at købe en ekstra forsikring? Hvad bruger du af antivirus i dag? Vi anbefaler at du køber en ekstra god antivirus beskyttelse. Hmm, tænker du – måske har sælgeren ret – det ville jo være rart at være godt beskyttet så din sikkerhed er i orden…

Men stop lige en gang her. Der findes andre løsninger – og nogle af dem er endda gratis. Dette indlæg handler om, hvordan du gratis (på 3 maskiner) kan få en god beskyttelse af din PC eller Mac. Ja, endda på op til 10 forskellige maskiner med premium udgaven. Vi skal se på Sophos Home, som med et enkelt og effektivt kontrolpanel, kan forbedre din sikkerhed uden at det koster dig en krone og uden at stjæle øvrig fokus fra din PC eller Mac. Sophos er et firma som primært fokuserer på at udvikle og sælge sikkerhedsprodukter til virksomheder, men de tilbyder altså også et gratis sikkerhedsprodukt til private.

Hvorfor er Sophos Home et godt alternativ?

Sophos Home er et godt sikkerhedsprodukt til private som ønsker:

  • et sikkerhedsprodukt med et enkelt, simpelt og intuitivt brugerinterface
  • at være beskyttet mod farlige hjemmesider – uanset hvilken browser der er din favorit
  • at være godt beskyttet mod anti-malware
  • at kunne administrere sikkerheden på alle maskiner (3 gratis og op til 10 med premium) fra ét interface

Hvordan kommer du i gang med Sophos Home?

Det første du som bruger skal gøre er, at oprette en konto som du skal bruge til dit kontrolpanel. Derfor skal du starte med at gå ind på Sophos Home hjemmesiden https://home.sophos.com/. Klik derefter på “Need to create an account?” Indtast dit fornavn, efternavn, din e-mail adresse og en kode til systemet. Herefter får du en e-mail, som du skal bruge for at bekræfte din tilmelding. Nu kan du logge ind i kontrolpanelet, hvor du finder din personlige profil og oversigten over dine beskyttede maskiner.

Nu kan du installere Sophos Home på din første maskine. Du kan klikke på “Install” knappen, hvis du vil installere på den maskine du arbejder ved lige nu. Du kan også vælge at sende et link til dig selv eller den bruger som har den maskine du gerne vil installere Sophos Home på:

Sophos installations muligheder

En tredje metode er, at logge ind på dit kontrolpanel på alle de maskiner du ønsker at installere Sophos Home på. Så skal du blot klikke på “Install” knappen på de maskiner. Når du har klikket på “Install” knappen begynder din maskine at hente installationspakken fra Sophos’ hjemmeside. Softwaren fylder lidt mere end 200MB, men det burde ikke tage mere end et par minutter at hente den på en god internet forbindelse. Herefter skal du blot køre installationen og der er ikke mange ting du skal tage stilling til. Alle dine personlige præferencer kan du efterfølgende indstille i kontrolpanelet for hver enkelt maskine.

Sophos Home kontrolpanel – dashboardet

Når du har installeret Sophos Home på én eller flere af dine maskiner vil de efter kort tid optræde i dit kontrolpanel. Den første side giver dit et samlet overblik over alle de maskiner du har installeret Sophos Home på:

Sophos kontrolpanel

Hint: Det computernavn du har givet dine maskiner vil optræde på listen i dit kontrolpanel. Så hvis du ønsker at de ikke bare skal hedde “DESKTOP-XXXXXXX”, skal du ændre maskinens navn ude på den enkelte maskine. Alternativt kan du på den enkelte maskines oversigt klikke på “Device name” og ændre det i oversigten. Jeg vil dog anbefale det første – da maskinen så har samme navn begge steder.

På oversigten kan du se om maskinen er beskyttet, om der har været nogle alarmer og om det har været nødvendigt at rense eller afvise nogle trusler. Her vises også hvor mange suspekte hjemmesider der er blevet blokeret, samt hvornår maskinen sidst har opdateret Sophos Home softwaren på maskinen.

Når du klikker på navnet på en af maskinerne, kommer du ind i indstillingerne for den enkelte maskine. Den første side viser en overordnet status for maskinen og om alt er ok. Du har også mulighed for at initiere en scanning af maskinen. Det gør du ved at klikke på den blå “Scan” knap. Hvis maskinen er online begynder scanningen med det samme, og hvis den er offline starter den scanningen næste gang den kommer online igen:

Sophos kontrolpanel - PC status

Under “History” fanen får du en oversigt over de ting Sophos har beskyttet maskinen imod. I eksemplet herunder kan du se, at  maskinen den 12. januar 2018 er blevet beskyttet mod adgang til en suspekt hjemmeside der muligvis indeholder malware eller virus:

Sophos kontrolpanel - PC historik

På det næste faneblad kan man tænde og slukke for de enkelte beskyttelsesmetoder for den respektive maskine. Det er også her man kan lave en undtagelse for beskyttelse – enten på filniveau eller på hjemmesider. Det kan være smart hvis man har noget software eller en hjemmeside som optræder som falsk/positiv, men generelt bør man lade den stå som standard da dette giver den bedste beskyttelse:

Sophos kontrolpanel - PC beskyttelse

Den sidste fane giver mulighed for at sætte en individuel beskyttelse omkring hvilke hjemmesider man ønsker at tillade eller ikke tillade på den enkelte maskine. Lad os for eksempel antage at det er en computer til et barn og man ønsker at begrænse indholdet så det passer til barnets alder. Så kan man ganske enkelt vælge til og fra på listerne her for at optimere beskyttelsen:

Sophos kontrolpanel - PC filtrering

Sophos Home – et godt og gratis alternativ

Det er ikke sikkert at Sophos Home er tilstrækkelig for alle, men det er et rigtig godt alternativ til mange af de andre produkter der er på markedet. Specielt hvis man tager i betragtning at dette produkt er gratis. Sophos Home har en effektiv antivirus motor, og den har en simpel og enkel tilgang til beskyttelsen af dine maskiner. Derfor er Sophos Home også særligt velegnet til ikke-tekniske brugere, og til brugere som ikke ønsker et kompliceret antivirus produkt. Hvis du på den anden side ønsker et produkt hvor du kan skrue og pille i alle aspekter omkring sikkerheden og beskyttelsen af din maskine, bør du gå efter et kommercielt produkt i stedet.

Sophos sammenligning


 

Jeg er ikke forhandler af Sophos, men har selv brugt deres produkt i lang tid, så ovenstående artikel er skrevet ud fra mine personlige erfaringer. Jeg har prøvet andre produkter, men synes Sophos Home har en god balance i forhold til enkeltheden når det kommer til konfiguration og indstillinger, selve effektiviteten og ikke mindst synlighed i dagligdagen, der gør at den ikke popper op i tide og utide.

Har du brug for hjælp til installationen kan du kontakte mig eller købe et klippekort til brug for f.eks. IT-support.

Kategorier

IT-shop

Kontaktinformation

nicolaisen IT v/Brian Nicolaisen
Sundgade 34 · 6320 Egernsund

CVR-nr.: 37428051

T: +45 3222 1182
E: info@nicolaisen.dk

Betalingsoplysninger

Jyske Bank A/S
Reg.nr.: 7257
Kto.nr.: 1350239

Betal med bankoverførsel, VISA eller MasterCard

r

Generelle oplysninger

Alle priser er inkl. moms
Fri fragt fra kr. 500,-
Salgs- og leveringsbetingelser
Privatlivspolitik

Godkendt dronepilot

Copyright © 2024 nicolaisen IT | Din lokale IT-partner i Egernsund, Gråsten og omegn

Denne hjemmeside fungerer bedst hvis du accepterer brugen af cookies. Yderligere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk