Slip for bøvlet med en serviceaftale

De fleste hjemmesider som har hosting gennem mig bliver bygget i WordPress, hvor du som kunde selv kan redigere og ændre i indholdet. Hvis du ikke vil bruge din kostbare tid på at sætte dig ind i hvordan systemet fungerer og hvordan du holder systemet opdateret, laver rettelser, tilføjer billeder eller andre elementer på din hjemmeside, tilbyder jeg at gøre det for dig via en serviceaftale. På den måde slipper du for at sidde og rode rundt i systemet og bruge unødig tid, som du kunne have anvendt bedre.

Jeg tilbyder således en serviceaftale, hvor jeg står for al vedligehold af din hjemmeside, deriblandt også sikkerheds-opdateringer, ændringer, rettelser og tilføjelser på din hjemmeside.

Ud over de månedlige system-opdateringer indeholder aftalen ét småjob pr. måned. Det vil sige én mindre ændring, tilføjelse eller lignende. Ordningen er fleksibel, så det er muligt at samle flere jobs og så få det lavet f.eks. kvartårligt eller halvårligt. Alt vedrørende sikkerhed, overvågning, backup osv. er selvfølgelig også inkluderet i serviceaftalen. Ekstra rettelser eller større ændringer i design kan altid tilkøbes efter behov og du kan købe et klippekort og ad den vej få adgang til ekstra tid med rabat.

Tag kontakt for at høre mere om serviceaftalen

Opdateringer

Det er vigtigt at WordPress og tema holdes opdateret med de seneste nye ændringer for at din hjemmeside er så sikker som mulig.

Med serviceaftalen sørger jeg for at opdateringer lægges på løbende hver måned.

Sikkerhed

Hjemmesider hos nicolaisen IT kører altid SSL og kendte huller er lukket med henblik på at styrke sikkerheden på hjemmesiden.

Der benyttes desuden antispam filtrering og andre teknikker for at forbedre sikkerheden på både e-mail og hjemmeside.

Plugins

De fleste hjemmesider lavet i WordPress benytter ét eller flere plugins. Det er også vigtigt at holde disse opdateret, især hvis der er opdateringer til WordPress som påvirker disse.

Med serviceaftalen bliver disse også automatisk opdateret.

Backup

Med i serviceaftalen hører også en daglig, ugentlig og månedlig backup. En backup er en god forsikring mod uheld eller hvis der mod forventning skulle gå noget galt hos hosting partneren.

En backup betyder at du har en eller flere kopier af din hjemmeside og dermed har adgang til dine data og mulighed for at genetablere hjemmesiden et andet sted, hvis du ønsker at flytte til en anden udbyder eller samarbejdspartner.

U

Overvågning

Hjemmesider på serviceaftale overvåges både manuelt og automatisk, som en sikkerhed for at hjemmesiden altid er tilgængelig.

Hvis der ser ud til at være problemer tager jeg fat i min direkte kontakt hos hosting partneren med henblik på at få tingene bragt i orden hurtigst muligt.

Fleksibilitet

Serviceaftalen sikrer at der er fleksibilitet i din løsning nu og fremover. Vi kan altid mødes enten online eller over en kop kaffe og snakke om ønsker og behov.

Du kan også altid skrive en mail, som normalt besvares inden for 24 timer. Har du en ændring der haster finder vi også ud af det.

Kontaktinformation

nicolaisen IT v/Brian Nicolaisen
Sundgade 34 · 6320 Egernsund

CVR-nr.: 37428051

T: +45 3222 1182
E: info@nicolaisen.dk

Betalingsoplysninger

Jyske Bank A/S
Reg.nr.: 7257
Kto.nr.: 1350239

Betal med bankoverførsel, VISA eller MasterCard

r

Generelle oplysninger

Alle priser er inkl. moms
Fri fragt fra kr. 500,-
Salgs- og leveringsbetingelser
Privatlivspolitik

Godkendt dronepilot

Copyright © 2024 nicolaisen IT | Din lokale IT-partner i Egernsund, Gråsten og omegn

Denne hjemmeside fungerer bedst hvis du accepterer brugen af cookies. Yderligere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk