Responsiv eller mobilvenlig hjemmeside

af | 2. maj 2019 | Web

Læsetid: ca. 3 minutter

Er din hjemmeside responsiv eller mobilvenlig?

Du er sikkert stødt på begreberne responsiv og mobilvenlig hvis du er i processen med at få lavet et nyt webdesign til din hjemmeside. Nogle bruger dem lidt i flæng og man kan nemt få det indtryk at de to fagudtryk betyder det samme, men det er ikke helt så simpelt og det kan ganske enkelt være svært at forstå betydningen, da der er opstået myter der forvirrer. Men hvad er så op og ned på begreberne? Og hvorfor er det vigtigt at forholde sig til?

Hvad betyder responsiv, mobilvenlig og mobilsite?

Hov, nu kom der lige et begreb mere på listen – nu bliver forvirringen da total! Men bare rolig – vi skal nok få styr på dem, så du kan vælge den løsning der passer bedst til dit behov. At noget er responsivt betyder egentlig bare at det kan reagere på, tilpasse sig, ændre sig eller være fleksibel. I forbindelse med webdesign kan man sige, at et responsivt design er det skalérbare kompromis, der automatisk tilpasser sig den skærmstørrelse hjemmesiden vises på. Det betyder med andre ord, at det ikke er 100% sikkert, at alle de elementer der indgår i din hjemmeside nødvendigvis ser godt ud eller passer perfekt til f.eks. visning på en mobiltelefon. Men det vil tilnærmelsesvis være et udmærket kompromis i forhold til den skærmstørrelse designet er oprettet til.

På den anden side har vi et dedikeret mobilsite. Går du med den løsning i tankerne bør du også have en desktop-version af hjemmesiden ved siden af, så du rammer den gruppe af besøgende også, og dermed står du pludselig med 2 løsninger. Resultat af dette er dels dobbelt administration af dit indhold, og dels indebærer det også en risiko for at Google straffer dig for at have samme indhold liggende flere steder (også kaldet duplicate content). Til gengæld er din løsning 100% skræddersyet til begge platforme.

Så har vi det mobilvenlige design tilbage, som er en kombination af ovenstående. Her får du således både et skalérbart, responsivt design, men hvor der samtidig bliver taget højde for de elementer på hjemmesiden som kræver en særlig tilpasning for at de kommer til at virke godt på en mobil enhed. Dette kræver selvfølgelig lidt mere arbejde både i den indledende planlægning og i den efterfølgende design-fase. Til gengæld bliver resultatet at du får en hjemmeside med et design der er skræddersyet til de forskellige platforme dine besøgende kommer fra.

Hvorfor er det vigtigt at have en mobilvenlig hjemmeside?

I gamle dage havde man ikke alle de platforme til at se hjemmesider med som vi har i dag. Vi løber alle rundt med en lille computer i lommen i kraft af vores smartphone. De fleste af os har måske også en tablet til når vi sidder i toget eller i sommerhuset. Og rigtig mange af os har derudover en bærbar eller stationær computer som vi enten benytter på vores job eller hjemme i privaten. Det betyder at vi som forbrugere oftere og oftere benytter mobile enheder til at gå internettet og besøge hjemmesider, uanset hvor vi befinder os. Faktisk vurderer eksperter at omkring 60% af alle besøg på hjemmesider foregår fra en mobil enhed, og det er også noget man selv kan få verificeret hvis man vælger at implementere Google Analytics på sin egen hjemmeside. Den viden kan sætte større krav til din hjemmeside.

Det du derudover skal være særlig opmærksom på er, at Google tilgodeser et mobilvenligt design. Med andre ord, vil hjemmesider der ikke tilgodeser mobile enheder før eller siden blive straffet med lavere placeringer i Google’s søgeresultater. Årsagen er at Google’s forretningsmodel er baseret på at vise brugerne de bedste og mest relevante resultater i deres søgninger. Med i den vurdering bliver der altså taget højde for hvordan brugeroplevelsen er på de forskellige platforme og enheder.

mobilvenlig hjemmeside


 

Skal du også have en mobilvenlig hjemmeside? Hvis du vil høre mere om mulighederne for at få en hjemmeside med et mobilvenligt webdesign så er du velkommen til at ringe til mig eller skrive en e-mail med dine ønsker og behov.

 

Kategorier

IT-shop

Kontaktinformation

nicolaisen IT v/Brian Nicolaisen
Sundgade 34 · 6320 Egernsund

CVR-nr.: 37428051

T: +45 3222 1182
E: info@nicolaisen.dk

Betalingsoplysninger

Jyske Bank A/S
Reg.nr.: 7257
Kto.nr.: 1350239

Betal med bankoverførsel, VISA eller MasterCard

r

Generelle oplysninger

Alle priser er inkl. moms
Fri fragt fra kr. 500,-
Salgs- og leveringsbetingelser
Privatlivspolitik

Godkendt dronepilot

Copyright © 2024 nicolaisen IT | Din lokale IT-partner i Egernsund, Gråsten og omegn

Denne hjemmeside fungerer bedst hvis du accepterer brugen af cookies. Yderligere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk